Sider

torsdag den 20. december 2012

Børge blæksprutte - et hæklet dyr

Børge blæksprutte er klar til min kommende nevø: Børge.
Opskriften er fra Hæklede dyr af Maja Hansen.

- Marie




søndag den 2. december 2012

Hæklede juletræer

Jeg er egentlig ikke så meget til julepynt, men når nu man kan overspringshandle fra eksamensopgaver ved at hækle nemme juletræer, kommer jeg helt i julestemning.



                        Opskriften er fra Alt om Håndarbejde -Strikke Magasin nr. 11 2012 

torsdag den 29. november 2012

Vagn (nu Viggo) Vortesvin flytter ud


Vagn Vortesvin er fra bogen Flere hæklede dyr af Maja Hansen. Har lavet enkle små modifikationer af opskriften, bl.a. er øjnene hæklede i stedet for filt, men det jo en smags sag. Han var en gave og blev godt modtaget.

- Karina 


mandag den 26. november 2012

Hæklet nøglesnor til en tømmersvend

Jeg har hæklet denne nøglesnor til min ven, som er blevet tømmersvend her i september, dvs. en lidt forsinket gave :) Garnet er merceriseret bomuld fra Rio i mørkegrå og limegrøn og den er hæklet på en nål 3.

- Marie



mandag den 22. oktober 2012

Hæklet køkkentæppe - endelig!

I sommers havde jeg gang i et ret vildt hækleprojekt, og jeg kan nu endelig vise det frem :) Jeg hæklede et køkkentæppe til min søster og hendes mand i Zpagettigarn. Det var dels rester fra andre projekter og dels noget garn jeg har fået af Karina. Min anden søster, som var med i gaven, har hjulpet mig med at sætte farverne sammen. Hun er nemlig tæppedesigner, så perfekt arbejdsdeling!

Jeg måtte hækle om undervejs, da jeg af en eller anden mærkelig grund havde målt helt forkert i bredden. Det var ikke just sjovt og vist meget godt, at jeg havde en deadline, så jeg fik hæklet om i en fart.

- Marie
 
Omhækling

















Tæppet på sin plads

tirsdag den 16. oktober 2012

Traditionelt kludetæppe

Jeg har gennem længere tid nu hæklet lapper. Mit mål er et tæppe. Inspirationen har jeg til dels fra min søster som har hæklet i fineste mormortæppe ud af lignende lapper. Dog har jeg tilføjet en farve ekstra i mine lapper. Det er et omfattende projekt, da lapperne ikke er så store og det kommer til at tage et stykke tid. Men det er hyggeligt og lapperne er lette at lave, og så bliver jeg så glad af alle farverne.

- Karina








søndag den 30. september 2012

Hæklet butterfly - igen

Jeg måtte som sagt hækle den limegrønne butterfly om, da den var blevet for stor. Det tog mig noget tid, da det ikke just er videre motiverende at hækle det samme to gange. Men nu er den færdig og jeg har indviet den :)

















På mandag skal jeg være med til at markere Generationernes dag med nørkleri på Lokalcenter Møllestien, og jeg tror jeg iklæder mig butterflyen til den anledning.

- Marie

onsdag den 29. august 2012

Tørklæde af blomster

Op på bloghesten igen!
Jeg kom pludselig i tanke om at min kærestes mor for længe siden havde sendt mig nogle billeder af en gave jeg hæklede til hende. Faktisk mit første rigtige hækleprojekt. Et tørklæde af blomster. Hun blev rigtig glad og jeg er egentlig rigtig stolt over resultatet. Egentlig tog det ikke så lang tid, da blomsterne er simple, og ret sjove at lave. Nogle gange måtte jeg dog pille op, fordi blomsterne ikke var hæklet sammen de rigtige steder, men sådan kan man jo miste overblikket:) Det der voldte flest kvaler, var at tegne en skitse, så jeg kunne finde ud af farvekombinationen og dermed hvor meget garn jeg skulle bruge. Men med hjælp fra min mere matematisk begavede kæreste gik det. 

Opskriften fandt jeg i Alt om håndarbejdes - Strikke magasin. 


torsdag den 23. august 2012

En magisk sykasse

Jeg har fået et fantastisk stykke møbel - og en fantastisk sykasse! Kassen har jeg fået af min mor, nej vent, jeg har jo egentlig fået den af min far. Sykassen var på magisk vis havnet i mine forældres kælder for et års tiden siden. Min mor troede først det var fra min bedstemor, men da vi kiggede kassen igennem fandt vi en lille pose hvorpå vores gamle nabos navn stod på - mystisk. Det viser sig, at min far har fundet den i en container, da vores naboer skulle flytte - han synes det var sådan et flot møbel. Og nu er den givet videre til mig :)

Og siden sidst er der sket noget med den hæklede butterfly - jeg måtte simpelthen hækle den om, da den var blevet for stor. Så jeg er i gang igen.

- Marie

En magisk sykasse

Sytråd, knapper, hæklenåle, stoppegarn, alt!


Omhækling af en butterfly


tirsdag den 14. august 2012

En hæklet butterfly til mig selv

Jeg har hæklet denne butterfly til mig selv :) Opskriften fandt jeg her hos Frøkenen & baronen. Jeg har hæklet min i merceriseret bomuldsgarn i farven lime fra Rio købt i yarnfreak. Jeg var så heldig, at min far havde en gammel sort butterfly, som jeg gerne måtte få til at montere den hæklede butterfly på. Jeg har hæklet min butterfly med en nål 3, men i samme opskrift som hos Frøkenen & baronen og min er derfor blevet lidt større. Jeg skal lige vænne mig til den, men jeg synes den er rigtig flot i den limegrønne farve.

- Marie


torsdag den 9. august 2012

Hæklet dørmåtte - et gammelt projekt

Denne hæklede dørmåtte er efterhånden et gammelt projekt, men jeg synes nu stadig den fortjener at blive vist frem her på bloggen. Den er hæklet i zpagettigarn med en nål 12 i marineblå og en lys mintgrøn. Det var rigtig nemt og tog ikke mere end en påskedag. Den er hæklet i fastmasker på langs og kanten i den mintgrønne er så hæklet på til sidst - også med fastmasker. Den pynter fint i opgaven, synes jeg.

- Marie


tirsdag den 31. juli 2012

Jeg har også hæklet en krave

Der har været lidt sommerferiestemning over bloggen i form af manglende aktivitet herinde, men det betyder bestemt ikke, at vi ikke hækler :)

Jeg har hæklet denne krave efter Puks opskrift, som du finder her. Opskriften er super nem! Knappen har jeg fundet i en gammel sykasse ved mine forældre, som min mor har fået af vores gamle nabo - et helt skatkammer :) Jeg har hæklet i forreste lænke, som giver den en markeret kant i mønstret, hvilket jeg egentlig meget godt kan lide.

- Marie





fredag den 13. juli 2012

Hæklet clutch

Blot en lille overspringshækling! Opskriften finder du her - set hos The Puk Project  Puden venter, men omgangene bliver bare længere og længere! Men jeg må i gang.

- Karina 


onsdag den 11. juli 2012

Hæklede dyr


Det er efterhånden længe siden jeg hæklede krokodillen og pingvinen. Krododillen er der måske nogen der genkender fra den populære uro fra Hjertegarn. Den var faktisk noget af det første jeg hæklede, men en hel uro blev det aldrig til, da jeg ikke just lige står og mangler sådan en. 

Pingvinen er fra en engelsk opskrift jeg fandt på nettet, dog med lidt justeringer. Jeg synes den er blevet rigtig god og overvejer lidt om ikke den skal have nogle andre dyrevenner i samme stil. Den er nemlig rigtig hurtig at lave og jeg synes at den lille runde krop giver den et herligt udtryk.

Måske man ligefrem skulle kaste sig ud i en Gør det selv - opskrift...  

- Karina

fredag den 6. juli 2012

Hækling i det fri

Vi har i lang tid haft en trang til at hækle i det fri, men vejret har ikke helt været til det før de sidste par dage. Derfor blev det endelig til noget i går i det dejlige solskinsvejr i botanisk have. Det var en fornøjelse!




tirsdag den 3. juli 2012

Cool Wool pude

Er endelig kommet godt i gang med min runde pude. Garnet jeg bruger er noget jeg fik til jul, og jeg har længe overvejet hvad det skulle blive til. Cool Wool står der på garnet, så det forpligter jo lidt. Jeg var da heller ikke længere i tvivl om hvad det skulle bruges til, da jeg faldt over den runde pude her hos Lutter Idyl.  

Jeg har købt en rund pude som måler 40 x 40 så som i kan se er der et stykke vej endnu. Jeg har tænkt mig at bagstykket skal være af stof, da jeg må indrømme at jeg nok er for doven og for ivrig efter nye hæklerier, til at hækle to sider, en ærlig sag skulle jeg mene ;)  

- Karina


Garnet er Marino Superfine og er virkelig lækkert at arbejde med












































søndag den 1. juli 2012

Hæklet gulvtæppe

Mit første hækleprojekt var et hæklet rundt gulvtæppe. Det var et noget ambitiøst projekt, og det krævede også en del bandeord, flere opkald til min mor samt en mailkorrespondance med indehaveren af opskriften (som du finder her hos Lutter Idyl). Men jeg er så glad for tæppet! Jeg har hæklet mit med en nål nr. 12 og det fungerer også fint (opskriften er en nål nr. 10). Mit tæppe er ca. 84 cm i diameteren og jeg har brugt 4 ruller zpagettigarn.





























- Marie




lørdag den 30. juni 2012

Garn! Garn! Garn!

I går var Marie og jeg i garnbutikken Yarnfreak på Frederiksbjerg. Marie havde nemlig givet mig et gavekort dertil i fødselsdagsgave - rimelig fantastisk! Det var som at være barn i en legetøjsforretning! Og det var ikke let at beslutte sig for hvad der skulle med hjem.

Valget faldt på det fantastiske Kauni uldgarn, som findes i virkelig mange flotte farver




Farverne jeg har købt er: Forårsgrøn, Græsgrøn, Khaki og Sart rosa. Sammen skal de blive til den fineste pude - og mon ikke der også bliver til nogle andre projekter. Der er nemlig 100g pr. nøgle.  





Selvom jeg allerede er i gang med et pudeprojekt, så er et nyt altså allerede ved at tage form, men lige helt præcis hvordan det bliver, det tror jeg at jeg vil vente med at røbe til jeg er lidt længere i processen.  

- Karina

fredag den 29. juni 2012

Hæklet kaktus - der ikke stikker

Midt i eksamensperioden (farligt) fandt jeg dette kaktuskit i Yarnfreakbutikken (yarnfreak.dk):


Jeg kunne modstå det i et par dage, men fandt ud af at det fungerede godt som overspringshandling (selvfølgelig). Så her er det færdige resultat:


Den var rigtig sjov at lave, og jeg synes også det er en sjov ting at have stående.

- Marie

torsdag den 28. juni 2012

Velkommen til vores blog

Vi har i lang tid kigget på forskellige kreative blogs på nettet, men synes nu at det er tid til at lave vores egen. Det sværeste har været at finde et navn til vores blog, men i en samtale med en veninde faldt det på plads. Vi sad og snakkede om at bloggen kun skal handle om hækling, strik og broderi. Veninden siger: altså kun ting med garn og en titel var født!

Så nu er det blot at gå i gang. Vi har en del færdige projekter som løbende vil blive vist på bloggen og selvfølgelig en del igangværende projekter. Vi har også et par veninder hvis projekter vi gerne vil vise frem.

Vi er forholdsvis nye i faget: både ting med garn og blogverdenen, så hvis vi laver et par fejl må I bære over med os. Dette gælder også i forhold til at henvise korrekt til de opskrifter vi har brugt.

Vi glæder os!

- Karina og Marie

Sommer 2008