Sider

mandag den 22. oktober 2012

Hæklet køkkentæppe - endelig!

I sommers havde jeg gang i et ret vildt hækleprojekt, og jeg kan nu endelig vise det frem :) Jeg hæklede et køkkentæppe til min søster og hendes mand i Zpagettigarn. Det var dels rester fra andre projekter og dels noget garn jeg har fået af Karina. Min anden søster, som var med i gaven, har hjulpet mig med at sætte farverne sammen. Hun er nemlig tæppedesigner, så perfekt arbejdsdeling!

Jeg måtte hækle om undervejs, da jeg af en eller anden mærkelig grund havde målt helt forkert i bredden. Det var ikke just sjovt og vist meget godt, at jeg havde en deadline, så jeg fik hæklet om i en fart.

- Marie
 
Omhækling

















Tæppet på sin plads

tirsdag den 16. oktober 2012

Traditionelt kludetæppe

Jeg har gennem længere tid nu hæklet lapper. Mit mål er et tæppe. Inspirationen har jeg til dels fra min søster som har hæklet i fineste mormortæppe ud af lignende lapper. Dog har jeg tilføjet en farve ekstra i mine lapper. Det er et omfattende projekt, da lapperne ikke er så store og det kommer til at tage et stykke tid. Men det er hyggeligt og lapperne er lette at lave, og så bliver jeg så glad af alle farverne.

- Karina